AMU Nordjylland søger: afdelingsleder til Køreteknisk Anlæg i Nørresundby

7. oktober 2019

Idet vores nuværende kollega fratræder til pension, søger AMU Nordjylland en fastansat afdelingsleder, der kan sikre en fortsat positiv udvikling for anlægget.

Afdelingslederen refererer til AMU Nordjyllands uddannelseschef inden for transport og logistik.

Afdelingen består – ud over afdelingslederen – af to fastansatte medarbejdere. Jobbet stiller krav om tæt samarbejde med transportafdelingens planlægger samt 44 faglærere og kørelærere.

Det er et krav, at du har solid forretningssans samt erhvervserfaring inden for transportområdet, og du skal have erhvervet kørekort B, C, D og E. Det er vigtigt, at du formulerer dig godt - såvel skriftligt som mundtligt - og har gode it-kompetencer på brugerniveau. Du er fleksibel, stabil og god til at samarbejde. Bemærk at arbejde i weekenden kan forekomme.

Arbejdsopgaver

I denne stilling vil du bl.a. have følgende opgaver:

  • Ansvarlig for fastlæggelse og løbende opfølgning på budget
  • Løbende driftsansvar for anlægget, herunder vedligeholdelse af bygninger, baner, køretøjer og øvrig materiel
  • Proaktiv i forhold til salg af køretekniske kurser, opbygning af kunderelationer samt medvirke til markedsføring
  • Ledelse af to medarbejdere og optimering af den daglige drift
  • Daglig servicering af kunder og kursister

Personlig profil

Vi forventer, at du besidder følgende personlige kvalifikationer:

  • Selvstændighed og ansvarlighed
  • Økonomisk indsigt og forretningssans
  • Formår at prioritere og bevare overblikket
  • God til at kommunikere og er samarbejdsorienteret
  • Åben og tillidsvækkende

Uddannelsesbaggrund

Relevant uddannelse og flere års brancheerfaring, hvor sidstnævnte vægtes tungest. Erfaring fra lignende arbejdsfunktion er en fordel, men ikke et krav.

Om Køreteknisk Anlæg i Nørresundby

Køreteknisk anlæg i Nørresundby er fra 1993, og AMU Nordjylland har forpagtet anlægget siden 2016. Køreteknisk Anlæg Nørresundby er Nordjyllands største anlæg, hvor både motorcykler, personbiler, lastbiler, lastbilvogntog og busser anvendes til tekniske øvelser. Anlægget består af fem baner, hvorpå der trænes mange forskellige køreteknikker. Få yderligere information her: https://www.kta9400.dk/

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesfor­hold er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene.

Ansøgning

Er du interesseret bedes du sende en ansøgning senest mandag d. 11. november 2019 til job@amunordjylland.dk.
 
Din ansøgning mærkes ”Afdelingsleder KTA”.
 
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 47 og 48. Ansættelse pr. 1. januar 2020.

Åbningstider

Mandag–Torsdag:

07.30–15.30


Fredag:

07.30–12.30


Weekend og øvrige tider:

Efter aftale

Kontakt

Køreteknisk Anlæg Nørresundby

Lufthavnsvej 32

9400 Nørresundby

tel:96 33 24 00

mailto:kta@amunordjylland.dk