Bane-oversigt

Vi har hele fem baner, hvor kursisterne kan øve de mange forskellige teknikker, der fremover gør dem til bedre og sikrere bilister.

• Anlægget er det største køretekniske anlæg i Nordjylland
• Køreteknisk anlæg er fra 1993-1994
• Arealet er på i alt 88.000 m2
• Anlægget hører under AMU Nordjylland.

Manøvre:
• Vi har to manøvrebaner til personbil / motorcykler
• En bane til manøvre for store køretøjer.

Køreteknik:
• To tørbaner til køretekniske øvelser i form at opbremsninger – slalom samt undvigeøvelser
• En glat lige bane til opbremsninger og undvigeøvelser
• En glat kurve til udskridninger
• En glat bakke til igangsætning og udskridninger.

Bane 1

Bane 1 er en tør asfaltbane, hvor kursisterne lærer om bremselængder og hvorledes et ABS-bremsesystem virker.
Med andre ord drejer det sig om at lære at bremse med kortest mulig længde uden at hjulene blokerer.

Bane 2

Bane 2 bruges til de samme øvelser som bane 1 - men nu er banen pludselig glat.

En særlig belægning og et sprinkleranlæg gør banen lige så glat som sammenpresset sne, og her oplever kursisten, hvor meget bremselængden ændrer sig med et glat underlag.

Og så er det her, at et helt nyt avanceret anlæg giver muligheden for at støde på pludseligt opståede forhindringer. En helt ny mulighed, der kan simulere en pludselig forhindring på vejen som eksempelvis et barn, der uventet løber ud foran bilen.

Bane 3

Bane 3 er en glatbane placeret i en kurve.
Hvordan holder man køretøjet på vejen under en pludselig udskridning, hvordan undviger man en fare i en glat kurve, og hvordan bremser man?

Bane 4

Bane 4 bruges til behændighedstræning og bremseøvelser.
Her lærer man at bedømme afstand, køre slalom, skifte vognbane og undvige en pludselig forhindring.

Bane 4 er en tør asfaltbane og er udstyret med Danmarks mest avancerede system til at træne undvigemanøvrer.

Et komplet computerstyret forhindringssystem, der pludselig stiller en forhindring i vejen for bilisten.

Reaktionsevne, undvigemanøvrer og behændighed trænes under helt sikre og realistiske forhold.

Bane 5

Bane 5 er anlæggets glatte bakke.

Banen bruges blandt andet til at træne med lastbiler, vogntog og busser.

Her lærer man at rette køretøjet op, hvis det skrider ud, og man lærer at sætte i gang op ad bakken.